Produktbeskrivelse | Don Q Signature Release Single Barrel 2009 Rum er fra Puerto Rico, hvor rommen produceres af Destilleria Serralles, der er et familieejet, meget moderne og miljøvenligt romdestilleri. Destilleriet har i dag over 100.000 fade med rom på lager, hvilket gør det til et af de største i Caribien. Don Q navnet kommer fra den kendte "Don Quixote", som var Serralles-familiens ynglingsbog. Vi har selv på internationale rom-messer efterhånden mødt Don Q nogle gange, og de har indtil videre fokuseret på det amerikanske marked. Lidt ærgerligt da manden bag Don Q, Roberto Serralles, er en meget visionær og kyndig person. Nu er der langt om længe kommet mere fokus på Europa og også en dansk importør. Her får du Don Q Signature Release Single Barrel 2009 Rum udgaven, der blev destilleret i 2009 og herefter lagt på en håndfuld hårdt brændte fade af amerikansk hvideg. Rommen er gæret på sukkerrørsmelasse og herefter kolonnedestilleret. På destilleriet arbejder man med både lette romdestillater og tunge romdestillater, hvilket giver mulighed for at sammensætte en bred palette af forskellige romtyper. Don Q hører under den "spanske romstil", men når det er sagt, så er de grundlæggende imod tilsætning af sukker, og derfor er sødmen også mindre udpræget i deres produkter. Don Q Signature Release Single Barrel 2009 Rum Puerto Rico rom har noter af bl.a. flødekaramel, krydderier, chokolade og vanilje. 49,25% - 70 cl. |
---|